Færre og færre springer ud i livet som selvstændig og starter virksomhed i Danmark.

Faktisk er antallet af nyregistrerede virksomheder i Danmark i første kvartal af 2025 det laveste i ti år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, lavet af brancheorganisationen for små- og mellemstore virksomheder, SMVdanmark.

I første kvartal af 2025 blev der oprettet 6.531 nye virksomheder. Det er næsten en halvering i forhold til første kvartal af 2019, hvor der blev oprettet 11.024 nye virksomheder.

De tørre tal forstærker fortællingen om en dalende lyst til at blive selvstændig i Danmark. Hele 2024 slog også rekord for det laveste antal nyregistrerede virksomheder i ti år. 

Lysten – eller manglen på samme – er ikke uden konsekvenser, siger SMVdanmarks cheføkonom, Thomas Gress, der mener, at vi går glip af mange nye virksomheder og dermed potentielt af den vækst og udvikling, som nye iværksættervirksomheder skaber. 

»Vi skal have gjort noget ved det bureaukrati, som kvæler virkelysten hos rigtig mange nystartede, mindre virksomheder. Vi hører fra flere af vores medlemmer, at havde de vidst, hvor meget det krævede at starte op, så er de ikke sikre på, at de ville gøre det,« udtaler han. 

Udviklingen skal ses i lyset af, at den samlede beskæftigelse i Danmark er steget markant i samme periode – flere og flere kommer altså i arbejde. 

Thomas Gress taler derfor om, at Danmark bliver mere og mere et »lønmodtagerland«.

Store iværksætterambitioner, men ikke nok

Men Danmark har store ambitioner på iværksætteriets vegne. 

Faktisk skal Danmark ifølge erhvervsminister Morten Bødskov være »et iværksætterland i verdensklasse«. Det udtalte han i februar, i forbindelse med at en del af en bred politisk aftale mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti blev indgået.

Aftalen, der er blevet døbt »iværksætterpakken«, indeholder 41 initiativer fordelt på temaer som »adgang til kapital«, »færre byrder« og »mindre bøvl«. 

Strategien indeholder blandt andet bedre muligheder for at rejse investeringer til sin virksomhed, men også en sænkning af prisen for at starte et anpartsselskab og bedre barselsvilkår for iværksættere. 

Men de nye tal er ifølge erhvervsordfører for De Konservative, Helle Bonnesen, et bevis på, at arbejdet for iværksætteri ikke er slut.

»Alle delene i vores iværksætterstrategi er jo ikke kommet helt op og flyve endnu, men det kunne godt tyde på, at det ikke er nok,« lyder det.

Selv mener hun, at iværksætterpakken var »første skridt«, og at der ligger et stort potentiale i at arbejde med kulturen omkring iværksætteri.

»Vi har jo ikke rigtig en kultur for iværksætteri i Danmark. Det er ikke noget, man bliver motiveret til, hverken som ung eller som nystartet. Vi har i høj grad en kultur, der varetager arbejdstagerne,« bemærker hun og forklarer, at De Konservative i øjeblikket arbejder på udspil, der skal gøre endnu mere for små erhvervsdrivende i Danmark.

Temaerne vil hun endnu ikke løfte sløret for. 

Europæerne ser i stor stil væk fra det ellers tidligere populære elbilmærke Tesla, når de skal vælge ny bil.

I hele Europa leverede Tesla 37 procent færre biler i første kvartal af 2025 sammenlignet med den tilsvarende periode i 2024, skriver bilmediet Boosted.

I Danmark er der blevet solgt godt 56 procent færre Teslaer i årets første kvartal sammenlignet med første kvartal 2024, mens salget i Tyskland eksempelvis er faldet med hele 62 procent.

Der er dog et europæisk land, der ikke følger den trend. Og det er Storbritannien.

Her der blevet solgt seks procent flere Teslaer i årets første kvartal sammenlignet med første kvartal sidste år.

Det stigende salg i Storbritannien forklares af Boosted med, at de fire forenede britiske lande ikke er underlagt EUs told på kinesiske elbiler, da de ikke er medlem af EU. Og flere Tesla-modeller, blandt andet Model Y, produceres i Kina.

Derudover købes mange Teslaer som firmabiler i Storbritannien og er derfor ofte bestilt måneder i forvejen.

For Tesla blev 2024 det første år nogensinde med en nedgang i salget. Den trend er dermed fortsat ind i 2025, hvor Elon Musks  engagement i både Donald Trumps regering og tilknytning til den europæiske højrefløj har fået flere til at fravælge Tesla.

»Det er første gang, at vi ser effekten af den nylige skade på varemærket. Disse vækstrater vil sandsynligvis forværres i indeværende kvartal,« sagde Gene Munster, der er ledende partner i Deepwater Asset Management, ifølge nyhedsbureauet Reuters i sidste uge.

Analytikeren forventer, at Teslas 2025-salg vil ligge ni procent lavere end de 1,79 millioner biler, som producenten leverede i 2024, hvor kinesiske BYD indtog tronen som verdens største elbilleverandør.

Tesla på femtepladsen i Danmark

Det svækkede salg af Tesla i Danmark kan ses ved, at den ellers mest populære bilmodel, Model Y, har fået halveret sit salg i landet i første kvartal 2025 sammenlignet med sidste år. 

Hvor modellen før var på førstepladsen, er det nu den femtemest populære bil i Danmark. 

Efter en årrække med rekordoverskud kigger banksektoren ind i en periode med faldende indtægter.

For Nordea har det indtil videre medvirket til et overskud efter skat i første kvartal, der er ni procent mindre end det tilsvarende resultat sidste år.

Det viser bankens regnskab for årets første tre måneder, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

Nordea endte perioden med et overskud efter skat på 1,2 milliarder euro i første kvartal, hvilket svarer til godt 9,2 milliarder kroner.

Nedgangen er blandt andet et resultat af, at renteindtægterne er faldet med seks procent. De udgjorde 1,8 milliarder euro i første kvartal.

Derudover har Nordea haft flere udgifter til sine investeringer i forskellige dele af forretningen, der blandt andet omfatter cybersikkerhed og kunstig intelligens.

Set i lyset af den geopolitiske usikkerhed, der udspiller sig i disse måneder, er Nordeas topchef, Frank Vang-Jensen, tilfreds med resultatet.

- Handelsspændinger og geopolitiske udfordringer har øget usikkerheden betydeligt, siger han i regnskabet.

- Selv om toldsatser ikke er nyttige, er de nordiske lande - som anerkendes for deres finanspolitiske styrke og konkurrencedygtige virksomheder - bedre positioneret end mange andre til at klare sig gennem perioder med uro.

I den seneste tid er der kommet skiftende meldinger om forhøjede toldsatser fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

I øjeblikket har han sat sine toldplaner delvist på pause for langt de fleste lande, mens der sideløbende udspiller sig en decideret toldkrig mellem USA og Kina.

Kina har nemlig valgt at svare igen på Trump forhøjede toldsatser.

Usikkerheden har ikke fået Nordea til at pille ved sine forventninger til året, så den regner fortsat med en egenkapitalforretning på mere end 15 procent.

Begrebet dækker over, hvor stort et afkast banken kan skabe på sin kapital.

/ritzau/

Det kan ende med at give den amerikanske chipgigant Nvidia en regning på 5,5 milliarder dollar, at den amerikanske regering har strammet sine restriktioner for eksport til Kina.

Det er i hvert faldet det beløb, som selskabet har hensat. Det skriver flere nyhedsbureauer.

Beløbet svarer til 36 milliarder kroner.

Nvidia udvikler avancerede computerchips, der blandt andet bruges til at træne kunstig intelligens, og Kina er et stort marked.

Selskabet har i forvejen været underlagt restriktioner, som har gjort, at det ikke var muligt at sælge dets stærkeste produkter til det kinesiske marked.

Det har været et resultat af kapløbet inden for kunstig intelligens, som USA gerne ser sig selv vinde.

Nvidia havde derfor udviklet en chip, som levede op til USA's eksportregler, men disse bliver ifølge selskabet også omfattet af stramningen nu.

Kinesiske techgiganter som ByteDance, Alibaba og Tencent havde alle placeret store ordrer hos Nvidia i første kvartal, skriver tyske dpa.

Nyhedsbureauet citerer mediet The Information for, at disse ordrer kan have haft en værdi på op mod 16 milliarder dollar svarende til 105 milliarder kroner.

Nvidia meddelte tirsdag, at selskabet den 9. april blev informeret af den amerikanske regering om, at den mindre chip fremover vil kræve en licens for at blive eksporteret til Kina.

Det står imidlertid ikke klart, hvor mange licenser USA har tænkt sig at udstede, skriver Reuters.

På det såkaldte formarked i USA falder Nvidias aktie med knap syv procent klokken 10 dansk tid.

Formarkedet er et sted, hvor der kan handles, inden USA's børser åbner officielt klokken 15.30 dansk tid.

/ritzau/

Den kinesiske økonomi voksede med 5,4 procent i første kvartal og overgik dermed mange analytikeres forventninger.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Særligt vækst i den kinesiske industri har været medvirkende til fremgangen.

Dataene for Kinas bruttonationalprodukt (bnp) kommer imidlertid, på et tidspunkt hvor landet forbereder sig på konsekvenserne af en toldkrig med USA.

Den blev først for alvor indledt i april, hvilket vil sige begyndelsen af andet kvartal.

Toldkrigen kan potentielt spænde ben for Kinas vækst i 2025. Det vurderer Allan Sørensen, der er cheføkonom hos Dansk Industri (DI).

- Det er netop industrien, som står til at blive ramt af den høje amerikanske told, når produkterne skal sælges til USA, skriver han i en kommentar.

For to uger siden varslede den amerikanske præsident, Donald Trump, forhøjede toldsatser på blandt andet kinesiske varer.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet. Idéen er, at de varer, der kommer ind i ens land, bliver dyrere, og at folk er mindre tilbøjelige til at købe dem.

Siden da har de to parter skiftevis forhøjet tolden på hinandens varer.

Trumps argument for højere toldsatser er, at USA ifølge ham har et handelsunderskud med mange lande herunder Kina. Det skal der rettes op på, mener han.

Intentionen er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Først lød den amerikanske told på varer fra Kina på 34 procent. Siden er den blevet hævet flere gange og lyder nu på 145 procent.

Kina har pålagt varer fra USA en told på 125 procent.

- Kina har sat en vækstmålsætning på fem procent, men det bliver ekstremt svært at nå i år, vurderer Allan Sørensen.

- Fortsætter handelskrigen med USA, vil Kinas økonomi bremse mere op i løbet af året. Kina vil næppe opnå en vækst på meget mere end fire procent i 2025.

/ritzau/

Godmorgen og velkommen til onsdagens Business-overblik – det sidste i denne uge inden påskedagene.

I dag runder vi blandt andet:

• Finanstilsynet langer ud efter stort investeringsselskab for vildledning i interessekonflikter
• NVIDIA mister 36 milliarder på nye toldregler
• Danskerne vælter ind på aktiemarkedet midt i Trump-kaos: Dette skal du være opmærksom på, hvis du hopper med
• Perus tidligere præsident idømmes 15 års fængsel for hvidvask

Men vi begynder med Europas indre marked, der gør det dyrt og besværligt for virksomheder at vende handelsblikket derhen. 

God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Handelsbarrierer på Europas »frie marked« svarer til toldsatser på 44 procent

USAs handelskrig mod verden har fået Europas ledere, almindelige mennesker og virksomheder til at søge hjem i Europas favn. Men Europas indre marked er ikke lige så frit, som vi ellers altid er blevet fortalt.

Det skriver Børsen med udgangspunkt i en analyse fra Den Internationale Valutafond IMF. Når man tager alle handelsbarrierer og forsøger at omregne dem til en konkret toldsats, ville det svare til, at vi i Europa havde en told på 44 procent, når vi handler internt med hinanden. 

Til sammenligning giver den samme omregning en »hypotetisk told« på 15 procent, hvis eksemplet er intern handel mellem USAs stater.

De administrative byrder gør det »uforholdsmæssigt dyrt« at handle på det indre marked i Europa, fortæller Rasmus Vad Andersen, der er international chef for blandt andet produktgodkendelser i Grundfos og forklarer forsimplet, hvordan EU-lovgivnings specifikke standarder lader vente på sig og tvinger virksomheder til bekostelige og administrativt tunge »work arounds«.

I sidste uge beskrev Finans, hvordan et stort flertal af danske virksomheder enten fastholder eller øger deres planer om tilstedeværelse i Europa. Her forklarede nogle af de virksomheder overfor Finans, at især uroen omkring Donald Trump har fået dem til at kigge hjem mod Europa. 

I den forbindelse blev det af Dansk Industris europapolitiske chef, Rikke Wetendorff Nørgaard understreget, at Europa har mange tillokkende værdier, som mange virksomheder eftersøger lige nu. Det handler blandt andet om stabilitet, retssikkerhed og et værdisæt, mange virksomheder kan se sig i. Men det blev også fremhævet, at Europas udfordringer med »tempo, enkelhed, investeringer og finansiering« forsinker overgangen fra planer til virkelighed. 

Det skriver vi om

1. Danskerne vælter ind på aktiemarkedet midt i Trump-kaos: Dette skal du være opmærksom på, hvis du hopper med

Hos to af landets største handelsplatforme oplever man lige nu en kæmpe interesse for aktieinvesteringer. Trumps toldkaos betyder nemlig voldsomme udsving – og for mange også kæmpe muligheder. Eksperter påpeger dog, at der også medfølger betydelige risici. Læs historien her.

2. Kraka-direktør advarer: Fagbevægelsens forslag kan sende dansk økonomi ud over kanten

Der er ikke råd til alle de politiske prioriteringer, der flyver rundt i debatten, lyder advarslen fra Kraka-direktør Peter Mogensen. Især et interview med formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation bekymrer ham. Læs historien her. 

Det bør du også læse

Overraskende førsteplads luner hos Apple, men problemerne står i kø

Den nye, mindre dyre iPhone 16e gør for første gang Apple til verdens største smartphonemærke i første kvartal. Topchef Tim Cook har dog stadig store udfordringer at bekymre sig om. Læs historien her. 

Det skriver andre medier om

1. Finanstilsynet langer ud efter stort investeringsselskab for vildledning i interessekonflikter

Investorerne har ikke kunne vurdere potentielle skadevirkninger og trække egne forholdsregler ud fra mangelfuld orientering om interessekonflikter i det grønne investeringsselskab Obton Forvaltning. Det skriver Finans på baggrund af en redegørelse fra Finanstilsynet. Redegørelsen konkluderer blandt andet, at der er flere eksempler på, at de 4500 investorer har kunnet risikere, at Obton ikke handler i deres interesse, fordi selskabet er for tæt knyttet til moderselskabet, som Obton Forvaltning har delt ledelse og store dele af medarbejderstaben med. 

2. NVIDIA mister 36 milliarder på nye toldregler

NVIDIA er en af verdens førende mikrochipproducenter og kort efter børslukningen i går annoncerede det amerikanske selskab, at deres H20-chip nu vil kræve en særlig tilladelse for at kunne sælges i Kina. Det skriver BBC. H20-chippen bruges særligt til ai, og var tilpasset USAs restriktioner på eksportvarer til Kina. Ifølge CNBC solgte NVIDIA H20-chippen for op mod 100 milliarder danske kroner i 2024 og meldingen fik prognoserne for NVIDIAs aktie til at falde med næsten seks procent efter børslukningen. Ifølge NVIDIA selv, skal grunden til krav om den særlige tilladelse findes i USAs frygt for en kinesisk supercomputer.

3. Perus tidligere præsident idømmes 15 års fængsel for hvidvask

Perus tidligere præsident Ollanta Humala skal ind og afsone en 15 år lang straf for hvidvaskning af over 19 millioner kroner, der blev modtaget fra Venezuela og et brasilianske byggefirma og brugt til den tidligere præsidents valgkampagne i 2006 og 2008. Det skriver Financial Times. Det kom frem under retsmødet, at pengene blev overleveret i rygsække og kufferter med kontanter. Humala er den tredje tidligere præsident, der bliver dømt for korruption inden for de seneste 20 år og nu skal han afsone sin dom i et fængsel i udkanten af hovedstaden Lima, der er specielt bygget til at huse tidligere præsidenter. 

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser tirsdag:

• Dow Jones: -0,4 procent
• S&P 500: -0,2 procent
• Nasdaq: -0,05 procent

Asien – indeks onsdag kl. 07:46:

• Japan Nikkei: -1,59 procent
• Hongkong Hang Seng: -2,71 procent
• Kina CSI Shanghai: -0,59 procent

Tak, fordi du læste med, og rigtig god onsdag!

Du har nok bemærket det.

At aktiemarkedet de seneste uger har været lidt mere vildt end normalt. Det har de i hvert fald bemærket hos landets to største handelsplatforme, Saxo Bank og Nordnet.

For i takt med at Donald Trump har banket løs med sin toldhammer og sendt markederne ud på den ene rutsjetur efter den anden, har de to handelsplatforme fået ekstraordinært travlt.

Danskerne vælter nemlig ind på aktiemarkedet midt i Trump-kaosset.

»Jeg mindes ikke at have set en uge med så meget aktivitet som i sidste uge. Og jeg har trods alt været i Saxo Bank siden 2009 og oplevet både finanskrisen og coronapandemien,« siger Philip Frijs, der er nordisk chef hos investeringsbanken Saxo Bank.

Hos Saxo Bank kom der i sidste uge tre gange så mange kunder som ugen før. Og i Nordnet fik man lidt mere end det dobbelte af, hvad man normalt får i en god uge.

Kan du huske FOMO? Nu er den tilbage

En af forklaringerne på danskernes store investeringslyst lige nu skal ifølge Philip Frijs findes i en gammel kending. Nemlig FOMO – fear of missing out.

Stort set alle nyhedsmedier har siderne plastret til med historier om, hvordan det går på aktiemarkedet. Ord som »blodrød«, »vilde fald« og »gigantisk« er hyppigt brugt i disse dage.

Både hjemme ved stuebordene og på sociale medier bliver det diskuteret, om det er nu, man skal købe, sælge eller holde sig helt i ro.

Hos Nordnet har investeringsøkonom Per Hansen også hæftet sig ved danskernes store investeringslyst på bagkant af Trump-kaosset.

»Jeg tror, det skyldes mange forskellige faktorer, herunder bevidstheden om at Donald Trump forsøger at ændre den globale økonomiske verdensorden, og det angår, vedkommer og berører os alle såvel på som uden for aktiemarkedet,« siger han og tilføjer:

»Samtidig er det sikkert også en faktor, at investorerne fornemmer, at der både kort- og langsigtet kan være mulighed for at gøre en god investering.«

Vær klar på et stormvejr

Per Hansen fortæller, at uanset om man allerede investerer eller blot følger med og forbereder sig på at gøre sin investeringsentré, er det altid en god idé at følge med i, hvad der sker.

»Generelt siger vi altid, at hvis man investerer langsigtet, er det bedre at gå i gang i dag end i morgen,« siger han.

Man skal dog være klar på at blive kastet ud i et stormvejr.

»Lige nu er der så meget bølgegang i aktierne, at man skal være forberedt på en start på aktiemarkederne med større udsving, end vi ellers har set. Men der kan man jo vælge at starte i det små,« lyder opfordringen.

Samme budskab lyder fra Philip Frijs. Og det har Saxo Banks nye kunder da også valgt at følge op på.

»Vi ser lige nu, at hvis kunderne kommer ind med 100 kroner, så investerer de 25 nu og beholder resten, så de har noget tørt krudt til senere. Fordelen er, at hvis aktierne efterfølgende falder yderligere, kan man købe til en billigere pris senere,« siger han.

Husk nu spredningen

Og når Saxo Banks kunder dypper tæerne i det stormfulde vand, er det i den nuværende usikre periode i en særlig type investering. Nemlig de brede ETFer og indeksfonde.

Ved at investere i ETFer eller indeksfonde sikrer man nemlig en bedre spredning end ved at investere i enkeltaktier.

Blandt de meste købte ETFer og indeksfonde i Saxo Bank den seneste uge er iShares S&P 500, MSCI World Indeks og Sparinvest Index Globale Aktier, mens de mest populære enkeltaktier har været Novo Nordisk, Vestas og NVIDIA.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at blot fordi en ETF eller indeksfond består af 1.400 selskaber, som for eksempel MSCI World, er det ikke ensbetydende med, at man får den bedst mulige spredning.

Knap tre fjerdedele af formuen er nemlig geografisk placeret i USA. Og på sektorniveau er mere end halvdelen placeret i teknologi, finans og sundhed.

Derudover betyder antallet af aktier i porteføljen ikke noget, hvis de alle bevæger sig ens. Derfor skal man sikre, at det er aktier med lav – eller endda negativ – korrelation. På den måde får man bedst mulig diversifikation.

Kan være din mulighed

En veldiversificeret investeringsportefølje er dog ikke det eneste, man som både ny og allerede igangværende investor bør være opmærksom på.

Ifølge Philip Frijs bør man så vidt muligt forsøge at orientere sig om, hvad der foregår på markedet. Hos Saxo Bank har man oplevet en enorm interesse efter de webinarer, som handelsplatformens investeringsstrateger jævnligt afholder.

Man skal dog være varsom med at tage alle udmeldinger for gode varer, advarer han.

»Man skal passe på med at hoppe med på den første bølge. Vi har jo flere gange set, at der har været fejlmeldinger ude, og så rykker markedet bare hurtigt i den modsatte retning. Så man skal også passe lidt på, når markedet er så vildt, som det er nu,« siger han.

Det har afspejlet sig i flere af de indikatorer, som måler usikkerheden på aktiemarkedet. Det er blandt andet VIX-indekset og CNNs »Fear and Greed«-indeks.

Hos Nordnet mener Per Hansen, at den nuværende aktieturbulens kan være en god mulighed for investorer med is i maven.

»Vi har set tegn på, at noget af aktiemarkedet har om ikke været i panik, så dog meget tæt på, udtrykt ved VIX-indekset, hvor vi har set »spikes« (vilde udsving, red.) meget tæt på samme niveau som under finanskrisen og coronapandemien,« siger han og forklarer:

»Hvis andre går i panik, kan det være din mulighed som ny investor, hvis du har is i maven til det.«

Boligkøberne har i løbet af årets første tre måneder haft travlt med at sætte deres underskrift på en købsaftale.

I første kvartal blev der solgt 22.632 boliger, hvilket svarer til en stigning på knap 23 procent sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år.

Det viser en ny opgørelse fra Boligsiden.

Aktiviteten fra årets start er kun set højere en enkelt gang i statistikkens levetid, der strækker sig tilbage til 2011.

Det var i 2021, da coronapandemien rasede, og boligmarkedet var glohedt. Her blev 34.051 boliger solgt i første kvartal.

- Det er markante ændringer i handelsaktiviteten, som vi ser i øjeblikket, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom på Boligsiden.

- Vi kan se, at udviklingen afspejler de sædvanlige sæsonudsving, og derfor ser vi også en stigning i antal handler i marts. Men samtidig har vi generelt set flere købere i de seneste måneder, og der lader til at være skruet lidt mere op for tempoet.

Den stigende interesse gør sig gældende for både huse, lejligheder og ferieboliger.

Særligt interessen for at købe villaer og rækkehuse har været stor fra årets begyndelse, påpeger Birgit Daetz.

- Det er værd at bemærke, at det er i samtlige landsdele, at vi ser et stigende salg i første kvartal sammenlignet med sidste år, siger hun med henvisning til den del af boligmarkedet.

I forhold til salget af lejligheder og sommerhuse er det for et første kvartal blevet overgået to gange tidligere.

For lejligheder har salget fået en bedre start på et år i 2017 og 2021, mens aktiviteten på sommerhusmarkedet var højere fra årets begyndelse i 2020 og 2021.

- Når det er sagt, så er det et højt antal lejlighedshandler, vi har set i starten af i år, og det er også højere end det niveau, vi så i årene før corona.

- Det tyder på optimisme blandt boligkøberne, lyder det videre fra boligøkonomen.

/ritzau/

Det er farligt og bekymrende, når den samlede fagbevægelses formand opfordrer politikerne til at finansiere fremtidens udgifter med råderummet og optage gæld, hvis det bliver nødvendigt.

For det risikerer at sende Danmarks kernesunde økonomi ud over afgrunden.

Sådan lyder advarslen fra Peter Mogensen, der er direktør i fonden Kraka, økonom og politisk kommentator.

»Vi vil gerne hive folk ud af den forestilling, at karret er bundløst. Vi kan stadig ende med underskud, så det klasker,« siger han.

I samarbejde med Deloitte har Kraka lavet en ny analyse, der når frem til, at de offentlige finanser på kort tid kan blive usunde, hvis blot to politisk højaktuelle scenarier realiseres:

• Et ufinansieret løft af udgifterne til forsvaret med en procent af BNP mere end de tre procent, som der ifølge analysen er penge til i råderummet.
• En lempeligere indeksering af pensionsalderen.

I et interview til Berlingske foreslår FH-formand Morten Skov Christiansen netop de to ting, fordi der ifølge ham og fagbevægelsen er penge nok i kassen.

Hvis det ikke rækker, må man optage gæld, foreslår han.

Men det vil altså sætte dansk økonomi i en utrolig skrøbelig position, advarer Peter Mogensen.

»Det ville være klogt, hvis Morten Skov Christiansen modificerede sine synspunkter. Han er nødt til at stille sig selv det spørgsmål, om det er værd at sætte samfundsøkonomien over styr,« siger han.

Hvad er jeres definition på at sætte samfundsøkonomien over styr?

»Budgetloven er et godt udgangspunkt, som vi har valgt. Og det kan hurtigt gå galt.«

Vi skal diskutere pension

Udgangspunktet er, at de offentlige finanser er sunde i Danmark. Der har i flere år været store overskud på den offentlige saldo, mens nettogælden er negativ.

Det vil sige, at den offentlige sektor har en nettoformue.

Ser man længere frem, ser det også sundt ud. Der er langsigtet holdbarhed og udsigt til en offentlig saldo, som overholder budgetloven i alle år frem til 2050.

Den seneste fremskrivning fra Finansministeriet viser, at der også derefter er et stigende overskud på 36 milliarder kroner årligt.

Men de gode tider er ikke kommet af sig selv, påpeger Peter Mogensen.

»Når det går så godt, har man en tendens til at forlænge verden med brædder. Vi er blevet blinde af, at det går så godt,« siger han.

Derfor sætter Kraka og Deloitte i den nyeste rapport fra samarbejdet Small Great Nation fokus på, at de kommende år byder på en række udfordringer, der koster penge:

Den danske befolkning bliver ældre, forventningerne til den offentlige service vokser, udgifterne til forsvaret skal forøges markant, og der er politiske ønsker om at bremse stigningen i pensionsalderen.

Der er bare ikke råd til det hele, lyder det i analysen fra Kraka.

»Det er en bunden opgave at løfte forsvarsudgifterne. Pensionen kommer vi til at diskutere. For spørgsmålet er, om der virkelig er råd i den aktuelle situation,« siger Peter Mogensen.

Råderummet opjusteres fra måned til måned. Er der ikke stor risiko for, at jeres analyse er baseret på tal, der snart er forældede?

»Det er jo ikke sikkert, at det bliver ved. Verdensøkonomien er ved at bremse op efter Trumps handelskrig, det kommer også til at ramme dansk økonomi,« siger Peter Mogensen:

»Man kan ikke dække sig bag råderummet i den her debat. Det er useriøst, når man taler om dansk økonomi på lang sigt.«

Mette Frederiksen har en pointe

Selvom han altså opfordrer statsminister Mette Frederiksen (S) til at genoverveje sin melding om danskernes pension, giver han hende ret i noget andet.

Der er nemlig ikke råd til, at folk arbejder markant mindre, end de gør i dag.

I Krakas analyse er det således det scenario, der for alvor kan få bunden til at gå ud af statskassen.

De har taget udgangspunkt i, hvor meget arbejdstiden er faldet de seneste 30 år og antaget, at det fortsætter i samme tempo de næste 30 år.

»Det vil gøre nas. Det vil blive rigtig dyrt,« advarer Peter Mogensen.

Han kalder det »helt naturligt«, at danskerne ønsker at arbejde mindre, i takt med at de bliver mere velstillede.

»Det er ikke en dårlig ting, men vi skal være opmærksomme på, at det kan udfordre økonomien,« siger Peter Mogensen.

Skaber I ikke unødvendig frygt på baggrund af et urealistisk scenario?

»Vi taler om én procent mere af BNP til forsvaret, statsministerens udtalelser om pension og en meget aktuel debat om arbejdstid. Der er ingen fantasi i det. Det er farligt at kalde urealistisk.«

FH: En falsk præmis

Berlingske har forelagt Peter Mogensens udtalelser og rapporten for Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvis cheføkonom, Damoun Ashournia, i et skriftligt svar afviser kritikken, som ifølge ham og FH bygger på en falsk præmis.

»Det afgørende er, at de offentlige finanser fortsat er holdbare, når vi har finansieret forsvar, velfærd og pension. Meget tyder på, at forsvarsudgifterne kan løftes betydeligt indenfor det eksisterende råderum,« skriver han.

Damoun Ashournia understreger, at det selvfølgelig afhænger af, hvor store udgifterne bliver, og om råderummet bliver opjusteret igen.

»Vores nuværende vurdering er, at råderummet kan finansiere øgede forsvarsudgifter. Det efterlader overholdbare offentlige finanser, som kan finansiere velfærden og en lempeligere stigning i folkepensionsalderen,« skriver cheføkonomen.